mandag den 20. maj 2013

Skagen Fugle Festival - det Grå Fyr er kommet for at blive

Det grå fyr en grå morgen
DOF's formand (th) skal til at åbne festivalen







Skagen Fuglefestival 2013 løb af stablen i Kr. Himmelfartsferien, den 9.5. til 12.5.2013. Det begyndte diset og køligt. Den officielle åbning blev foretaget af DOF's formand Egon Østergaard. Forud var gået en intens arbejde fra arbejdsgruppen omkring Skagen Fuglefestival, ikke mindst Skagen Fuglestations formand Kurt Rasmussen, som ses på ovenstående foto (tv). 

Vi var som sædvanlig i sidste øjeblik, men i år skyldtes det ikke mindst, at vi skulle have lov til at benytte Det Grå Fyr, som vi meget gerne ser udvikle sig til fast base for Skagen Fuglestation, hjemsted for Skagen Fuglefestival samt et åbent oplevelsescenter for trækfugle ved Skagen. Vi har døbt det "Birds on Top".

Det gode vejr kom dog til os, og Skagen Fuglefestival 2013 blev den bedst besøgte nogensinde. Der blev set mange fugle, og med en hel del rarieteter. Her skal blot nævnes Triel, Buskrørsanger, Lille Skrigeørn og adskillige steppehøge.

Pressen var til stede, og Nordjyske skrev fint om festivalen.

Min egen største oplevelse var at se Lille Skrigeørn, Steppehøg og at jeg fik et fedt foto af en Fiskeørn med en fladfisk i kløerne.


Fiskeørn med fladsfisk


Ingen kommentarer: